SharpThoughts .NET

SharpThoughts tilbyder dine .NET projekter en professionel hånd. Vi fremstiller skræddersyet software der er baseret på standard Microsoft tools, platformer og servere.

SharpThoughts
+45 26 52 75 17
kh@sharpthoughts.net
Cvr: 30771990

Fokusområder

Overvejer din virksomhed SOA, eller er I kommet i gang men er usikre om det gribes an som det burde så er gode råd alt afgørende. Fra et mindre review af eksisterende software til initiel rådgivning ved start af et projekt med efterfølgende implementering og aflevering. Uanset projektets omfang kan SharpThoughts betyde forskillen.

Windows Communication Foundation (WCF)

Windows Communication Foundation (WCF) er en meget vigtig platform i .NET verdenen. Den erstatter faktisk de ældre teknologier som .NET tilbyder for at binde distribuerede systemer og delsystemer sammen (som WebServices og .NET remoting). Platformen tilbyder en fleksibel implementation af en lang række WS* standarder der er blevet udarbejdet af W3C consortiumet i de seneste år. Standarderne har for øje at applikationer skal kunne udveksle data på en standard måde, med høj nøjagtighed og sikkerhed i fokus. At WCF implementerer disse standarder betyder at .NET applikationer via WCF nemt kan snakke med systemer der kører på andre platformer end Microsoft Windows.

Designfasen kan siges at være revolutioneret af WCF. Arkitekter og udviklere anspores til at udtænke data definitioner der kan genbruges på tværs af slutkundernes systemer. WCF muliggør hermed genbrug af software på applikationsniveau, uden de besværlige integrationsprojekter der tidligere var påkrævet for dette formål. Kort sagt, WCF muliggør og inviterer til Service Oriented Architecture (SOA). Alle .NET applikationer kan eksponere logik til omverdenen, mens de selv også kan benytte sig af services eksponeret af andre applikationer.

Kunder ved at softwareudvikling ikke fås gratis. At kunne genbruge delsystemer på en intelligent måde gør det nemmere at kunne gøre rede for en ny investeringer. Men ud over det kan et projekt baseret på WCF som regel udvikles hurtigere og næsten altid med et bedre kvalitetsprodukt som resultat. Det er fordi WCF faktisk gør kommunikationen mellem software systemer ret nemt, og det gør at udviklere kan fokusere mere på implementationen af forretningslogikken i en applikation i stedet for for eksempel at skulle skrive logik til at sikre data der bliver transporteret over netværket.

Ulemper er der faktisk ikke mange af. Selvom WCF er ret nem at bruge kræver det dog at udviklerne til grunde har studeret teknologien og, måske mere vigtigt, har kendskab til principperne bag SOA. Men forudsat at disse krav er på plads betyder WCF altid en netto gevinst for .NET software projekter.

SharpThoughts har brugt WCF siden beta versionen var stabilt nok medio 2006 og har siden opbygget ekspertiseviden indenfor teknologien. Azure, Microsofts nye OS 'in the cloud', kan også hoste dine WCF services. Læs mere i projektarkivet.

SharePoint (WSS og MOSS)

SharePoint er blevet et rigtigt hit for Microsoft. Rigtig mange af deres kunder køber serverproduktet. Implementation af et SharePointmiljø og tilretninger bagefter så det passer ind i virksomheden som ønsket kræver dog en del kompetencer. SharePoint bygger på .NET teknologier som ASP.NET og WF (Workflow Foundation) og gør meget brug af XML og XSLT.

Mange kunder og endda konsulenthuse undervurderer kompleksiteten der kan være involveret i SharePoint projekter. Produktet er stort, dokumentationen til det er lille, og en ny fejl i produktet bliver fundet i ny og næ.

For at komme ordenlig i gang er det derfor vigtigt af have resurser med erfaring til sted. SharpThoughts har brugt og uviklet imod WSS 3.0 og MOSS 2007 siden 2007 og har siden opbygget ekspertiseviden indenfor flere områder af platformen. Læs mere i projektarkivet.

C# & F# => (#)Thoughts